Cleantech Partnerskab
Cleantech Partnerskab (Symbion) · Gribskovvej 4, 2100 København Ø · Tlf.: 3010 8080 · Mail: hn@vhhr.dk
Print siden Sitemap

23. november 2012

Floating Power Plant og Shell

Et bedre resultat end vi havde håbet på

Floating Power Plant er en dansk innovationsvirksomhed, der arbejder med bølge- og vindenergi. Virksomheden har deltaget i Cleantechpartnerskab programmet.

- Vi tilmeldte os programmet, fordi der var mulighed for at komme i kontakt med et af de kundesegmenter, vores løsning henvender sig til - i dette tilfælde de store olieselskaber. Det gjorde vi for at teste brugbarheden af vores løsning i forbindelse med udvinding af olie på de store oceaner, fortæller administrerende direktør Carsten Bech, Floating Power Plant A/S.

Floating Power Plant har udviklet en patenteret løsning – en flydende platform - der udvinder energi fra både bølger og vind. Løsningen har også potentiale til at blive brugt i forbindelse med olieindustriens offshore aktiviteter.

- Gennem Cleantechpartnerskab programmet fik vi kontakt til Shell, der arrangerede et møde mellem os, dem selv og koncernens Project Management Support afdeling i England. Det var et bedre resultat, end vi havde håbet på. Vi blev for det første bekræftet i, at vores løsninger er interessante for olieindustrien. For det andet bidrog Dansk Shell med at introducere os til en række potentielle samarbejdspartnere, fortæller Carsten Bech.

Bistand via Cleantech Partnerskab

-Afprøvning af kundesegment
Ved speeddating mødte Floating Power Plant Shell, der kunne bekræfte, at virksomhedens produkt er interessant for olieindustrien.

-Kontakt til potentielle samarbejdspartnere
Shell har introduceret Floating Power Plant til en række potentielle internationale samarbejdspartnere.

Floating Power Plant

Floating Power Plant A/S blev grundlagt I 2004. Målet er at kommercialisere de positive resultater fra udviklingen af et flydende elkraftværk, baseret på vind- og bølgeenergi. Floating Power Plant har i øjeblikket et fuldskalaanlæg i offshore test ud for Lolland. Anlægget er forbundet med nettet via DONG Energys vindmøllepark ved Vindeby.